Bag om Aktiv Konference
Mød din partner i konferencerejser & eksklusive events
Værdisæt

Mit arbejde handler om at skabe rammer, hvor relationer og forretning vokser naturligt. Når de praktiske detaljer spiller, får I friheden til at fokusere på det vigtigste: gæsterne, samtalerne og de muligheder, der følger. Jeg tror på, at stærke events bygger på tre principper:
- Tillid som fundament – trust is key.
Uden tillid ingen relation. Derfor lover jeg aldrig mere, end jeg kan levere – og jeg leverer altid det, jeg lover. - Walk the talk – handling skaber troværdighed.
Jeg arbejder målrettet og kompromisløst for at sikre, at alle detaljer hænger sammen, fra idé til eksekvering. - Merværdi i modgang – den sande prøve er ikke, når alt går som planlagt, men hvordan udfordringer håndteres.
Her skaber jeg ro, løsninger og overblik, så I og jeres gæster oplever professionalisme og tryghed hele vejen.
For mig er konferencerejser og events ikke blot logistik – de er strategiske værktøjer, der styrker relationer, tillid og bundlinje.
Hvem er jeg
Mit navn er Ronnie Rambeck Zimling, ejerleder af Aktiv Konference. Jeg har arbejdet professionelt med rejser, konferencer og events i mere end 15 år. Min passion begyndte med skiløb – en disciplin, jeg stadig har som spidskompetence i mine konferencerejser – men undervejs blev det tydeligt, at det i virkeligheden er mennesker og relationer, der driver mit arbejde.
Det, der motiverer mig mest, er at skabe rammer, hvor virksomheder kan mødes med deres vigtigste kunder og partnere i inspirerende omgivelser. Her spiller fælles oplevelser og bevægelse en central rolle, fordi de styrker samarbejde, skaber tillid og åbner dørene for ny forretning. Min erfaring rækker dog ud over eventbranchen. Jeg har arbejdet strategisk med marketing, personaleledelse og forretningsudvikling, og jeg har opbygget en stærk indsigt i hele kunderejsen – både digitalt og fysisk. Med baggrund i UI/UX-arbejde ved jeg, hvordan små detaljer i brugeroplevelsen kan påvirke relationer, beslutninger og resultater.
Det giver mig et helhedsperspektiv, hvor jeres event ikke blot bliver en oplevelse, men et effektivt værktøj til at styrke relationer og skabe varig værdi. Jeg vælger bevidst at arbejde med et begrænset antal kunder ad gangen. På den måde kan jeg sikre dybde, fokus og kvalitet i hvert eneste projekt. Når vi samarbejder, får I en partner, der går et skridt længere end de fleste – og som altid sørger for, at alt fra fly, hotel og transfer til teknik og onsite-afvikling fungerer gnidningsfrit. For mig er tillid fundamentet: “Trust is key – without trust, we have nothing.” Det er ikke blot et citat, men et princip, jeg driver både mit liv og mit arbejde efter.

Kontakt os
Kontakt os på 41 20 40 80 eller udfyld kontaktformularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.